Vi har valgt at fremhæve Jens Overgaards projekt, fordi det understreger, at dine penge hele tiden arbejder for at nå et ambitiøst mål – målet om at gøre kræft til noget vi ikke dør af, men noget vi kan leve med.
På vej mod individuel og optimeret strålebehandling
Som det er nu, bliver rigtig mange hoved-halskræftpatienter og brystkræftpatienter helbredt, men det sker ikke uden omkostninger. For mange betyder det, at de får stærkt generende bivirkninger af strålebehandlingen.
Målet er at kunne tilbyde strålebehandling, der giver den enkelte patient færre gener, når behandlingen er slut.
Jens Overgaards forskningsprojekt forsøger at finde frem til de patienter, der indenfor begge sygdomsgrupper har gavn af en mere aggressiv strålebehandling og dem, som ikke har. På den måde bliver behandlingen tilpasset hver enkelt patient.